Fra min tid på Novo Nordisk kalder jeg det at "scale-up" når man går fra lille produktions størrelse til en større en. Her i vores lille mjødproduktion i kælderen i vores hyggelige hus på Frederiksberg, startede vi de første gæringsforsøg i de mindste gærings tanke som jeg kunne få, de var 5 liter, vi skulle jo spare på de lækre råvarer som både æbletræerne og bierne på Kirsten gård på Møn havde fremstillet så fint til os. Omkring 20 gæringsforsøg senere, i de små tanke med en variation af æblesort, humletype samt mængder af begge i kombination med forskellige mængder af biernes honning, og så selvfølgelig smagstest af produkterne, blev de bedste kombinationer af råvarer og mængder "scalet-up" til 13 liter gæringsspande. Herefter fulgte vente-, vente-, ventetid og smagning samt igen udvælgelse af bedste kombinationer, som nu skulle afprøves i gærtanke på 30 liter. Det er altid rigtig spændende når man øger produktions-mængder op til så stor scala, da man hele tiden risikerer at gæringen ikke kan "klare" udfordringen. Heldigvis gik det rigtig rigtig godt, og vi var nu klar til produktion til markedet, altså til at gå helt op i det man kalder produktions-skala. Det var ikke denne gang gæren, der skulle være den begrænsende faktor for produktions mængden, men til gengæld bredden på døren ind til produktionsrummet. Den største gæringstank, der kunne passere denne viste sig at være en 210 liter tank, og det er så dem vores UNDERFUNDIG mjød som nu er tæt på at blive lanceret, er blevet til i.
